Perfekt indeklima også om vinteren

Står du og mangler den helt rigtige energikilde til dit sommerhus eller helårsbolig, hvor du er sikret en behagelig temperatur hele året – uanset vejret og graderne udenfor?

Så anbefaler vi her hos Holmriis El-installation anskaffelse af en varmepumpe, det er en god investering – den er billig i drift, men også økonomisk at få installeret.

Det kræver en KMO-certificeret installatør at få opsat en varmepumpe korrekt – vi hjælper dig med rådgivning, montering og installering af din nye varmepumpe. Vi kører ud i Djursland samt i og omkring Århus, Skanderborg og Horsens og du kan med fordel ringe til os.

Hvordan kan Holmriis El-installation hjælpe dig?

  • Rådgivning ved valget af en luft til luft varmepumpe, som passer dit behov
  • Levering, montering og installation af varmepumpen
  • Lovpligtig serviceeftersyn

Hvordan virker en varmepumpe?

Luft til luft varmepumper virker ved at luft udenfor hives ind gennem udedelen og bliver blæst ind gennem indedelen, som så fordeler luften ud i den valgte temperatur i huset. Samtidig bliver ”den gamle luft” sendt tilbage igennem udedelen og udenfor.

Uanset om du ønsker 21 graders varme under frost eller køligere 18 grader under hedebølger – kan en varmepumpe tilpasse luften/varmen, så indeklimaet altid er behageligt.

Det vil sige, at uanset årstiden og vejret udenfor, vil du altid få den helt rigtige temperatur efter dit ønske og et det giver også et lækkert indeklima. En varmepumpe giver rigtig god mening i et sommerhus – da sommerhuset ofte står tomt i flere uger, måske måneder, af gangen. Særligt om vinteren, hvor der oftest kommer frost. De fleste varmepumper kan køre i dvale på en konstant 8 grader, så man slipper for evt. fugt- og frostskader. Vi installerer gerne en varmepumpe i dit sommerhus i og i nærheden af Djursland, Århus, Skanderborg og Horsens – kontakt os her.

varmepumpe-graf

Undgå “sommerhus-lugten”

Når du vælger at installere en varmepumpe med luftrensnings- og filtreringssystemer, forbedrer du sommerhusets indeklima og nedsætter den indelukkede lugt som ofte kan opstå, når sommerhuset ikke har været i brug i noget tid.

Du reducerer på samme tid risikoen for allergi og astma udbrud, da der i de fleste luft til luft varmepumper medfølger et pollenfilter, som er med til at gøre luften i boligen ren og allergivenlig.

Det er lidt ligesom i bilen, hvor der også er et pollenfilter installeret – også filteret i varmepumpen bør skiftes årligt og det kan man få udskiftet med en fast aftale på service hos os.

En anden fordel er, at det er med til at nedbringe CO₂-udslippet i Danmark. Luft til luft varmepumper leverer energien den forbruger op til 5 gange igen.

sommerhus-holmriis
appstyring

Varmepumper med WiFi

Moderne modeller kommer med WiFi installeret i deres systemer, som gør det muligt for dig at styre og regulere varmen, uden at du behøver at befinde dig i eller i nærheden sommerhuset. Det gælder både, når man er på vej til sommerhuset eller forlader det.

Det er altid en god idé at få varmet huset op inden man ankommer, specielt hvis det har været i dvale henover vinteren.

Mange varmepumper kan køre på 8 grader uanset temperaturen og vejret udenfor – så selv i de hårdeste frostgrader holder huset sig fugt- og frostfrit.

 

For at sikre, at huset er opvarmet på forhånd, anbefaler vi at man allerede et døgn før, skruer op til stuetemperatur (21-22 grader) inden man ankommer – dette gøres nemt og enkelt gennem din computer, smartphone eller tablet.

Om sommeren kan man omvendt nedkøle sommerhuset inden man ankommer, så man kan komme frem til et køligere sommerhus, hvis det er meget varmt udenfor – der anbefaler vi blot at du ændrer temperaturen et par timer inden du og din familie melder jeres ankomst til sommerhuset.

Husk en lovpligtig serviceaftale

Under anskaffelsen af en luft til luft varmepumpe, er det en god idé at få en serviceaftale på plads i samme omgang, da det er et krav at få foretaget service på varmepumpen minimum én gang om året. Det er vigtigt, fordi varmepumpen skal vedligeholdes for at køre optimalt og på bedstevis – det sikrer samtidig at du sparer mest muligt. Du bør derfor tage det alvorligt at få tegnet en serviceaftale og at den overholdes. Vi udfører service på varmepumper med fast aftale, ring til os og hør mere.

Hvor meget støjer en varmepumpe?

Vi hører ofte spørgsmålet om støjniveauet for luft til luft varmepumper. Det afhænger for det første af valg af model. Det generelle svar er dog, at en varmepumpe under drift støjer mindre end en opvaskemaskine. Mange varmepumper har en night-mode, hvor man kan sænke støjen om natten, uden at det går ud over effektiviteten og drift.

Kontakt os

Privatlivs- og cookiepolitik

15 + 10 =

Find os

Østerallé 23
8400 Ebeltoft

info@holmriis.dk
Tlf.: 86 34 14 44