Varmepumper med opsætning og installation – Ebeltoft og Djursland
Varmepumper er blevet meget populære de seneste år – og det er ikke for ingenting. Både luft til luft, luft til vand og jordvarmepumper er nogle af de mest energieffektive opvarmningskilder der findes, og en investering er som regel tjent hjem på få år.
Kontakt os på 📞 86 34 14 44 eller info@holmriis.dk – så rådgiver vi dig om varmepumper generelt og hjælper dig med at vælge hvilken varmepumpe, du bør vælge.
Vi holder til i Ebeltoft, og kører ud til en kundekreds, der dækker hele Djursland – fra eksempelvis Grenaa til Hornslet, Fjellerup Strand og Fuglslev. Vi er også klar til at rykke ud til service eller reparation af en varmepumpe.
Vi er eksperter i installation af varmepumper – hos os får du altid et godt og uforpligtende tilbud på en varmepumpe inklusive autoriseret opsætning og installation.
Se videoen om varmepumper og hvad Holmriis El-installation kan tilbyde dig.
Hvilken type varmepumpe leder du efter?
Luft luft varmepumper
Luft luft varmepumpen er ideel til parcelhuse, sommerhuse og mindre tilbygninger som en garage. Økonomisk i den billige ende.
Luft vand varmepumper
Luft vand varmepumpen er ideel til parcelhuse. Den opvarmer også brugsvandet. Økonomisk i den dyre ende.
Jordvarmepumper
Ideel til parcelhuse. Består af slanger under jorden og en enhed, oftest i teknikrum, uden en synlig udedel. Opvarmer også brugsvandet. Økonomisk i den dyre ende. Vil du høre mere om jordvarmepumper? Kontakt os her og få mere at vide.
Jordvarmepumper
Ideel til parcelhuse. Består af slanger under jorden og en enhed, oftest i teknikrum, uden en synlig udedel. Opvarmer også brugsvandet. Økonomisk i den dyre ende. Vil du høre mere om jordvarmepumper? Kontakt os her og få mere at vide.
Varmepumpe til hus, sommerhus eller virksomhed
Alle kan med fordel investere i en varmepumpe. De er ideelle til både et parcelhus, et sommerhus og også til små og store virksomheder. Det hele afhænger af, at man vælger den rette type og model, og det kan vi hjælpe dig med.
Vi tilbyder professionel rådgivning, så du er sikker på, at du får den helt rette type af varmepumpe. Efterfølgende vil vores autoriserede KMO montør, hjælpe med montage og tilslutning, når det drejer sig om de mere kraftige pumper; som luft til vand varmepumper eller jordvarmepumper (jordvarmeanlæg).
Er det opsætning og installation af en luft til luft varmepumpe, så rykker vores erfarne og veluddannede installatører også hurtigt ud.
Hvorfor vælge en varmepumpe?
Der er rigtig mange fordele ved en varmepumpe. Du kan opnå en besparelse på din varmeregning på helt op til 75%. Det betyder, at vi ofte ser, at vores kunder har tjent investeringen hjem på ganske få år.
Varmepumper bruger helt naturlig energi til at skabe varme, og netop derfor er det en ‘grøn’ varmekilde. De fleste modeller er i dag mærket med op til A+++, så det er noget der batter i forhold til miljøet.
De nyeste modeller kan let betjenes med enten en app eller en trådløs fjernbetjening. Har du først indstillet temperaturen, så er der faktisk ikke behov for at lave yderligere indstillinger. Og så er de fleste stort set vedligeholdelsesfri. Ved over 1000 gram kølemiddel, er det lovpligtigt med et årligt eftersyn.
Opnå alle fordelene ved en varmepumpe
Driftssikker døgnet rundt – hele året
– nemt vedligehold
Få en dejlig indetemperatur
både i frostgrader og under hedebølge
Miljøvenlig og en god investering i fremtidens energi
Væsentlige besparelser ved reduceret varmeforbrug
Få et uforpligtende tilbud og en oversigt over pris og økonomi
Hvis du ønsker et tilbud på en varmepumpe fra os, så vil en af vores energieksperter komme på besøg i din bolig eller virksomhed. I samråd med dig, kan han så vurdere, hvilken type og model der passer bedst til dine behov og til dine ønsker til funktioner og design.
Herefter får du en komplet oversigt over de økonomiske aspekter
- prisen på den udvalgte varmepumpe inklusive opsætning og montage
- et estimeret årligt varmeforbrug (som vurderes ud fra dit nuværende varmeforbrug)
- dine tilskudsmuligheder
- håndværkerfradrag
- og sidst men ikke mindst; hvor hurtigt varmepumpen tjener sig selv hjem
Vi har altid konkurrencedygtige priser – både på selve varmepumpen, men bestemt også på installationen.
Hvilken type varmepumpe er bedst?
Vi kan hjælpe med installation og montage af både luft til luft, luft til vand og jordvarmepumper. De forskellige typer af varmepumper passer til forskellige behov, og der findes mange forskellige løsninger inden for hver enkelt type.
Det rigtige valg afhænger eksempelvis af størrelsen på pågældende ejendom/bygning, inddelingen af rum og værelser, din nuværende opvarmningskilde og de eksisterende muligheder for selve installationsdelen. Og vi er eksperter i at finde den helt rette løsning.
Vi forhandler kun kvalitetstestede og energieffektive varmepumper.
Vi samarbejder bl.a. med:
- DAIKIN
- Bosch
- Panasonic
- Toshiba
- Mitsubishi
- LG
Nedenfor ser vi på de 2 mest udbredte varmepumpetyper; luft til luft og luft til vand.
Luft til luft varmepumpe
Luft til luft varmepumpen er klart den mest populære af sin slags. Blandt andet fordi det er den billigste pumpetype, hvor installationen og opsætningen, i langt de fleste tilfælde, kan klares på få timer.
Luften forbedres, og du får et komfortabelt indeklima, da rigtig mange af de nye luft/luft varmepumper har indbygget luftrenser og partikelfilter. Derfor er denne type enormt populær, hos de der døjer med allergier.
Den er anvendelig stort set alle steder; i mindre parcelhuse, i virksomheder og i sommerhuse. Hvis man skal opvarme et større hus med en luft luft varmepumpe, så kan det være nødvendigt enten at koble flere indedele på, eller at have en supplerende varmekilde. Men vores erfaring siger, at det ofte ikke er nødvendigt. Det er noget, vores montører hurtigt kan afgøre for dig, hvis du ønsker et tilbud på en løsning (det er altid uforpligtende at indhente et tilbud hos os).
Prisen på en luft til luft varmepumpe ligger fra ca. 8000 kr. + montering.
Hvor kan en varmepumpe monteres (placeres)?
Mange er bange for, at luft luft varmepumpens indedel ser grim ud/ vil ødelægge indretningen i et rum. Men det er ikke et issue mere. For i dag kan man få indedelen i et hav af forskellige designs. Daikin har eksempelvis en model, der ligner en moderne radiator, og som skal placeres i gulvhøjde. Derudover kan man få dem i både hvid, grå, sølv og sort. Designet kan derfor passe ind i ethvert rum – uden at det skæmmer.
De fleste standard-modeller skal dog placeres tæt på loftet. Oftest er det bedst at placere indedelen i bygningens største rum. I tilfældet med bolig og fritidshus, vil det derfor ofte være i stuen.
Udedelen monterer vi (for det meste) mindst 15 cm fra jordniveau med et jordstativ og ca. 10 cm fra husmuren.
Luft til vand varmepumpe
Luft til vand varmepumpen bruger dit eksisterende radiatorsystem/gulvvarmesystem, til at føre varmt vand rundt i bygningens rørsystem. Den fungerer som et omvendt køleskab (den ligner til forveksling et stort/højt køleskab), som så sender det ud i radiatorsystemet. Derfor kan en luft/vand varmepumpe opvarme enhver bygning, præcis som var det et fyr.
Prisen på en luft vand varmepumpe ligger fra ca. 80.000 kr. inklusive montage. Prisen varierer selvfølgelig alt efter størrelse på pumpen, producent og vores muligheder for installation og tilslutning til vandforsyningen.
Hvad er det årlige forbrug og hvad kan du forvente atspare?
Vores erfaring siger, at du faktisk kan spare helt op til 75% på dit varmeforbrug med en luft til luft varmepumpe og den kan være tjent hjem på ned til 2 år. Men et mere gennemsnitligt skøn, mht. forbruget, er ca. 60%. Forbruget vil helt naturligt afhænge af dine vaner, for der er forskel på, om du har en konstant indetemperatur på 21° eller 30°. Og så afgør bygningens størrelse selvfølgelig også, hvor meget varme der er behov for til dagligt.
Vi kan let og uforpligtende lave en oversigt over de økonomiske aspekter, så du kan se, om en varmepumpe også giver økonomiske fordele for dig.
Rentefrit lån til en varmepumpe
Hos Holmriis El-installation kan du få hjælp til finansiering af din varmepumpe. Vi har indgået et samarbejde med Resurs Bank, så vi nu kan tilbyde vores kunder finansiering af eksempelvis en varmepumpe.
Det betyder for dig som kunde, at du ikke behøver, at betale hele beløbet på én gang, men at du i stedet kan afdrage månedsvist – helt rentefrit (rentefrit lån op til 60.000 kr.). Læs mere om vores lånetilbud her
Energitilskud til varmepumpe
Nu kan du selv søge energitilskud nemt og enkelt. Søg energitilskud her – søg tilskud for den varmepumpe du ønsker at få opsat. Holmriis El-installation A/S gør opmærksom på at man ikke kan benytte browseren (Safari) fra Apple, når man søger Energitilskud. Benyt enten browserne: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge.
Vilkår for tilskud
- Der ydes tilskud til alle boliger over 80m2 som er godkendt til helårsbeboelse.
- Der ydes tilskud til alle sommer- og fritidshuse mellem 50-125m2 som er opvarmet med el-radiator.
- Der gives ikke tilskud til helårshuse under 80m2 og huse med fjernvarme.
- Der gives ikke tilskud til sommerhuse over 125m2 eller under 50m2.
- Der gives ikke tilskud til kolonihavehuse, medmindre kolonihaven er godkendt som fritidshus og er mellem 50-125m2.
- Der gives ikke tilskud til garager eller udehuse medmindre de er registreret som beboelse og er over 80m2
- Du kan kun modtage ét tilskud per adresse.
- Energitilskuddet gives også selvom varmepumpen anskaffes som supplerende varme.
- Energitilskuddet skal søges inden endeligt køb af varmepumpe.
- Der gives energisparetilskud for alle varmepumper med energimærkning A eller derover.
Er du i tvivl om din boligs status, varmekilde eller kvadratmeter kan du slå det op på www.OIS.dk
Du er velkommen til at kontakte os vedr. yderligere information om energitilskud. Ring til os på 📞86 34 14 44.
Kontakt os nu – få et uforpligtende tilbud på en varmepumpe med installation
Vi giver gerne et helt uforpligtende tilbud på enhver type af varmepumpe (også jordvarme) med en yderst konkurrencedygtig pris for både pumpe og montage. Samtidig står vores veluddannede konsulent og montører klar til at svare på alle dine spørgsmål.
Her hos Holmriis El-installation A/S ved Ebeltoft garanterer vi, at du får en varmepumpe, der både dækker dine behov, og som er optimal for lige netop din bolig eller virksomhed. Ikke mindst, at den opfylder dine krav til design og funktioner.
Vi kører ud på hele Djursland -kontakt os på 📞 86 34 14 44 eller på info@holmriis.dk